BREATHE 55- decentral ventilation

BREATHE 55 er en decentral ventilationsenhed, som installeres direkte i facaden. BREATHE 55 har ingen kanaler og er styret af fugt- og temperatur sensorer, som sikrer et godt indeklima. 

Lagerstatus: På lager

Ekskl. moms: 8.995,00 DKK Inkl. moms: 11.243,75 DKK

 Har du nogen spørgsmål?


+45 7220 0866

 info@sustainsolutions.dk


Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål på telefon og mail på hverdage mellem kl. 8 og 16. 

 

Beskrivelse

Detaljer

BREATHE 55 er en decentral ventilationsenhed med varmegenvinding, som er resultatet af et femårigt forsknings- og udviklingsforløb. BREATHE 55 er en succes i forhold til luftskifte, virkningsgrad, design og støjniveau.

BREATHE 55 er tiltænkt opholdsrum i boliger, men kan også tilpasses andre rum fx mindre kontorer og hotelværelser.   

BREATHE 55 har ingen kondensdræn eller kanaler, hvorfor installationsprocessen er nem og hurtig og fraflytning helt undgås. Enheden er baseret på en rotorveksler, som betyder at BREATHE 55 kan installeres i vægtykkelser ned til 250 mm. 

BREATHE 55 er styret af fugt- og temperatur sensorer, som sikrer et godt indeklima og en høj energieffektivitet. Det er også muligt at tilvælge CO2-sensorer, som sikrer at CO2-niveauet ikke overskrider det anbefalede. 

Driftsdata

 I skemaet er angivet driftsdata for BREATHE 55. 

                         Setting 1     Setting 2     Setting 3   
 Luftstrøm  l/s  4  8  15
 Varmegenvinding   %  96  88  78
 Energiforbrug  W  8,6  11,1  24,4
 SEL-værdi  J/m3  302  458  959
 Lydniveau  dB(A)   29,8  40,8  52,9

 

 

 

 

 

Veksler: Roterende 

Støjdæmpning: 45 dB (på niveau med en støjreducerende rude)

Vægtykkelser: Kan installeres i vægtykkelser mellem 250 og 520 mm

 

Design og størrelse

BREATHE 55 er designet med fokus på et enkelt og tidsløst udtryk, som kan harmonere med den eksisterende bygning. Standard farven på det indvendige låg er hvid (RAL 9016), mens farven på den udvendige hætte er grå (RAL7001). 

Installationsmål på BREATHE fremgår af billedet nedenfor.   

 

Styring

BREATHE 55 har én knap! På knappen kan man tænde/ slukke, samt indstille ønsket ventilationsniveau. BREATHE 55 har tre ventilationsniveauer:

-          Setting 1: 4-8 l/s

-          Setting 2: 8-15 l/s

-          Setting 3: 15 l/s (konstant)

BREATHE 55 sørger for en god luftkvalitet ved automatisk at justere luftstrømmen. Enheden er styret af fugt- og temperatur sensorer, som sikrer et godt indeklima og en høj energieffektivitet. Praktisk betyder det, at BREATHE 55 arbejder for at holde boligens relative fugtniveau under 60% ved bedst opnåelige virkningsgrad inden for rammerne af den valgte setting. 

Det er muligt at tilkøbe en CO2-sensor til BREATHE 55, hvis det skal sikres at CO2- koncentrationen i rummet ikke overskrider gældende grænseværdier. BREATHE 55 er som standard indstillet til at sikre at CO2-niveauet ikke overskrider 850 ppm. 

Installation

I ejendommens ydervæg bores et Ø255 mm hul med et diamantbor. Hullet bores med sug, så der ikke kommer støv i lejligheden, og derfor kan installationen udføres uden at beboelsen fraflyttes. BREATHE 55 monteres i hullet og tilsluttes 220V. Enheden kan som standard tilpasses vægtykkelser mellem 250 og 520 mm.

En BREATHE 55 kan dække op til 20 m2. Det anbefales at der installeres en enhed i hvert opholdsrum (stue, soveværelse, børneværelse etc.)

 

Filter

BREATHE 55 er udstyret med to M5 filtre. Det anbefales at filtrene skiftes hver 6. måned. BREATHE 55 viser når der skal skiftes filtre ved at en lysdiode blinker rød.

Filtre kan købes ved at kontakte SustainSolutions.