Jesper Steen, der kommer fra en stilling som Business Development Director i Maersk Drilling, skal stå i spidsen for energifondens investeringer i vedvarende energi.


I de kommende år vil den omfattende grønne omstilling af det danske energisystem tage fart og den rummer både en spændende udfordring og et stort investeringspotentiale.

I 2019 vil PKA’s energifond, SustainSolutions, derfor udvikle og accelerere investeringerne i vedvarende energi. Det skal den 41-årige Jesper Steen være ansvarlig for, og han tiltræder som energidirektør i en nyoprettet stilling.

Jesper Steen kommer med 15 års erfaring fra energibranchen, hvor han primært har beskæftiget sig med at udvikle projekter.

”Vi er glade for at byde velkommen til Jesper Steen. Jesper har en dyb indsigt i energibranchen og kan med sin store tekniske og kommercielle erfaring, videreudvikle forretningen inden for et område, der både vil kunne generere solide investeringer og skabe store CO2-besparelser.”

En tocifret millioninvestering i et biogasanlæg blev startskuddet for fonden, som de seneste tre år primært har investeret i at energiforbedre bygninger. Fremover forventer SustainSolutions, at investeringerne i vedvarende energi kommer til at udgøre en betydelig andel af den samlede portefølje.

”Jeg glæder mig til at opbygge et nyt forretningsområde i SustainSolutions og understøtte den grønne omstilling sammen med dygtige kolleger og samarbejdspartnere.” siger Jesper Steen.

Jesper er oprindeligt uddannet cand.merc.jur fra Handelshøjskolen i Aarhus. Han er tiltrådt 2. januar 2019.