Jesper Holm Madsen, 44 år, bliver SustainSolutions nye chef for projektudvikling. Jesper kommer fra en stilling som salgsdirektør i Humac og tiltræder 1. december 2018.



Relationer, salg og projektudvikling er alle områder, der har fulgt Jesper Holm Madsen tæt gennem hans karriere, både i sine tidligere job og sine uddannelser, hvor han senest har gennemført en Executive MBA på AVT Business School. Valget er derfor naturligt faldet på ham, som chef for udviklingen af projekter hos SustainSolutions fremadrettet.

”Vi glæder os meget til at få Jesper Holm Madsen med ombord. Vi oplever en stor tilstrømning af nye projekter inden for udvikling af grønne og sunde ejendomme, og kan samtidig se en række perspektivrige muligheder, for at videreudvikle vores koncept. Det er en opgave, som Jesper kan løfte med sin solide erfaring, brede teknologiforståelse og store drive.” siger SustainSolutions CEO Christian Niepoort.

Jesper Holm Madsen kommer senest fra en stilling som salgsdirektør hos Humac.

”Jeg glæder mig meget til at hjælpe til med at få sat skub i de grønne projekter og til at blive en del af en virksomhed, der bidrager aktivt til den grønne omstilling. Det er helt nødvendigt, at vi skruer op for energirenoveringerne, så vi kan vinde klimakampen og med SustainSolutions koncept er fundamentet klar.” fortæller han.

Jesper er oprindeligt uddannet cand.merc i Supply Chain Management fra Copenhagen Business School, CBS. Han tiltræder 1. december 2018.