SustainSolutions ansætter Martin Seemann som energiteknolog i den tekniske afdeling.


Det er med stor fornøjelse, at vi kan sige velkommen til Martin Seemann, som bl.a. kommer til at udføre energiscreeninger, som giver et overblik over, hvor meget energi der kan spares ved at opgradere en bygnings klimaskærm og tekniske installationer. Martin kommer fra en baggrund som elektriker og har netop færdiggjort uddannelsen som energiteknolog på Københavns Erhvervsakademi (KEA).

”Vi er glade for at byde velkommen til Martin Seemann. Han kommer med solid praktisk erfaring fra byggebranchen og kan med sin nye uddannelse som energiteknolog bidrage til at bringe vores screeninger op på et højere niveau.” siger teknisk chef, Klaus Gadeberg.   

SustainSolutions står bag både finansieringen og udførelsen af en lang række projekter inden for energieffektivisering. Eksempelvis DGI-byen, som har fået forbedret indeklimaet, installeret ny LED-belysning og nye ventilations- og energisystemer.

SustainSolutions står overfor at skulle energiscreene endnu en lang række boligforeninger og virksomheder, hvilket Martin glæder sig til at være med til.

”SustainSolutions er en spændende virksomhed, som har en innovativ tilgang til at skabe CO2- og energibesparelser. De har givet mig muligheden for bidrage til at levere en grønnere og mere bæredygtig fremtid til mine børn, som er min store motivation.” siger Martin Seemann, som tiltrådte 1. august 2019.