Projektleder søges til energiscreeninger




Er du en dygtig og erfaren ingeniør, maskinmester, energiteknolog eller lignende, så har du muligheden for at blive vores nye kollega og være med til at sætte dit fingeraftryk på SustainSolutions fremtidige udvikling og vækst.                      

SustainSolutions er PKA’s grønne energifond. Vi arbejder med at skabe energi- og CO2-besparelser gennem investeringer i vedvarende energi og energirenovering af bygninger.

Vi søger lige nu en projektleder, der kan udføre og lede energiscreeninger af bolig- og erhvervsejendomme og sikre at mulige energibesparelser identificeres, kvantificeres og prissættes. Det centrale element i vores projekter er netop disse energibesparelser og vi opnår dem sædvanligvis ved at modernisere vores kunders tekniske installationer såsom ventilation, lys, sol og/eller varme.

Dine primære arbejdsopgaver 

  • Udføre, projektlede og dokumentere energiscreeninger
  • Udarbejde projektforslag til energirenovering
  • Deltage i opfølgning hos de enkelte kunder, som kan være i hele Danmark, men primært vil være i Jylland
  • Evaluering og screening af nye potentielle projekter i samspil med projektudviklingsafdeling
  • Deltage aktivt i udvikling af organisation og styrkelse af virksomheden SustainSolutions med erfaring og indspark
  • Opbygge og udvikle stærke partnerskaber, herunder eks. installatører, entreprenører, energirådgivere, m.m.
  • Udvikling af kundeportefølje, primært i Jylland

Din baggrund

Du har en uddannelse som ingeniør, maskinmester, energiteknolog eller anden relevant teknisk baggrund.

Du har gerne en bred erfaring indenfor energiscreening og kan derfor indgå i drøftelser med kunder og samarbejdspartnere om hvordan vi bedst muligt løser en konkret opgave for bygherre. Du evner at drive en proces, hvor de besparelsespotentialer vi finder frem til, er tryktestede så det vi stiller kunden i udsigt, er realistisk.

Du er selvstændig, selvstartende, målbevidst og entreprenant ift. at se muligheder for, hvordan vi forbedrer den ydelse vi leverer til bygherre. Du evner desuden at lede en proces og et lille team sikkert i mål på de konkrete opgaver.

Om SustainSolutions

SustainSolutions startede i 2015 og er en dynamisk og innovativ virksomhed, der arbejder for at gøre byggeriet grønnere, sundere og mere økonomisk bæredygtigt.

SustainSolutions tilgang til energirenovering bygger på høj faglighed og et langsigtet og kvalitetsbevidst fokus til gavn for vores kunder.

Vi tilbyder et job i en voksende dansk virksomhed med et uformelt miljø og en flad organisation. Du bliver en del af et dynamisk og stærkt team med ambitiøse mål og et godt socialt arbejdsmiljø. Din hverdag bliver præget af skiftende arbejdsopgaver med stor selvstændighed og frihed under ansvar. Dine opgaver vil give dig mulighed for at gøre en forskel for et grønt og bæredygtigt miljø og et sundt indeklima.

Jobtype

Fast stilling

Arbejdssted

Primært Jylland.

Tiltrædelse 

Snarest muligt

Det praktiske

Lyder jobbet interessant for dig, skal du sende en ansøgning hurtigst muligt til info@sustainsolutions.dk. Bemærk at jobbet primært foregår i Jylland.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Klaus Gadeberg på 93873484 eller Jesper Holm Madsen på 50605636. Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.