Projektleder til grønne byggeprojekter 

Er du en dygtig projektleder, der er vant til at styre byggeprojekterså har du muligheden for at blive vores nye kollega og være med til at sætte dit fingeraftryk på SustainSolutions fremtidige udvikling og vækst.  


SustainSolutions er PKA’s grønne energifond. Vi arbejder med at skabe energi- og CO2-besparelser gennem investeringer i vedvarende energi og energirenovering af bygninger. 

Vi søger lige nu en projektleder, der kan sikre at vores projekter kommer godt fra start til mål. Det centrale element i vores projekter er energibesparelser og vi opnår dem sædvanligvis ved at modernisere vores kunders tekniske installationer såsom ventilation, lys eller varme.  

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Projektledelse af byggeprojekter med ansvar for økonomi, tid og kvalitet 
  • Koordinering af indkøb og leverancer 
  • Ressourcestyring i hele udførelsesfasen  
  • Opfølgning på byggepladserne, som kan være i hele Danmark 
  • Kvalitetssikring 
  • Evaluering og screening af nye potentielle projekter 

Din baggrund

Du har en uddannelse som ingeniør, konstruktør eller anden relevant teknisk baggrund med viden inden for ventilation, elektriske installationer eller varme. Du har været involveret i entrepriseprojekter med projektlederansvar og har erfaring med styring og projektledelse fra byggebranchen. 

Du har erfaring med at samarbejde med kollegaer på tværs af virksomheden og på tværs af kompetencer. Din gennemslagskraft, dit smittende engagement og dine gode kommunikationsevner er med til at skabe et godt arbejdsmiljø og gode resultater. 

Vi lægger desuden vægt på at: 

  • Du har erfaring med byggeprocesser og styring af underleverandører 
  • Du har kendskab til AB92 & ABT93 
  • Du taler og skriver dansk og engelsk 
  • Du trives i en flad organisation, hvor resultater tæller mere end titler 

Om SustainSolutions

SustainSolutions startede i 2015 og er en dynamisk og innovativ virksomhed, der arbejder for at gøre byggeriet grønnere, sundere og mere økonomisk bæredygtigt. 

SustainSolutions tilgang til energirenovering bygger på høj faglighed og et langsigtet og kvalitetsbevidst fokus til gavn for vores kunder.   

Vi tilbyder et job i en voksende dansk virksomhed med et uformelt miljø og en flad organisation. Du bliver en del af et dynamisk og stærkt team med ambitiøse mål og et godt socialt arbejdsmiljø. Din hverdag bliver præget af skiftende arbejdsopgaver med stor selvstændighed og frihed under ansvar. Dine opgaver vil give dig mulighed for at gøre en forskel for et grønt og bæredygtigt miljø og et sundt indeklima.

Læs mere om os >

 

Det praktiske

Lyder jobbet interessant for dig, skal du sende en ansøgning hurtigst muligt til info@sustainsolutions.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Klaus Gadeberg på tlf. 93873484 eller CEO Christian Niepoort på tlf. 29609171.

Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.