Bydelen Gellerup i Aarhus har vokseværk og PKA har investeret 350 mio. kr. i bydelen, som kommer til at huse 14.000 Aarhusianere, når området står færdigt.

(Foto: Tegnestuen Vandkunsten/BOGL)

PKA’s investering går til at bygge 188 lejeboliger fordelt på 28 rækkehuse. Boligerne kommer til at ligge i forbindelse med grønne og åbne områder. Ambitionen med områdefornyelsen er at skabe en bydel med moderne og attraktive lejligheder omsluttet af grønne og rekreative omgivelser.

I området er der allerede investeret i ny infrastruktur, modernisering af boliger og en ny bypark, og over de næste år opføres der flere blandede boliger, nye offentlige institutioner og kulturtilbud. Der kommer desuden også flere arbejdspladser til området.

I PKA’s grønne energifond, SustainSolutions, ses investeringen som et eksempel på de store muligheder, der findes i at understøtte udviklingen i en bydel som Gellerup. De nye boliger kan give bydelen et løft og kan tiltrække bl.a. unge mennesker samt skabe den større mangfoldighed i området, som bl.a. kommunen efterlyser.

I PKA’s grønne energifond SustainSolutions, sætter man stor pris på PKA’s tilgang til investering.

”Vi udfører energirenoveringer for en bred kreds af almene boligforeninger, og kan se det brede potentiale i tilgangen. Projekter som dette understreger i særdeleshed, PKA som en visionær og ansvarlig pensionskasse”, siger Christian Niepoort, CEO i SustainSolutions.

Samarbejdet med PKA

SustainSolutions blev stiftet af PKA i 2015, der foreløbig har stillet 300 MDKK til rådighed for energirenoveringsprojekter over hele Danmark. Midlerne fra PKA gør det muligt at igangsætte energibesparende tiltag i f.eks. den almene sektor, på efterskoler eller i erhvervsvirksomheder. I projekterne påtager SustainSolutions sig rollen som totalentreprenør, og investeringen tilbagebetales via den besparelse, som eksempelvis en efterskole oplever på energien.

Læs mere om PKAs investering (JP Aarhus) >

Læs mere om PKAs investering (DR) >