Ofte stillede spørgsmål til nærvarme


Her kan du finde svar på spørgsmål, vi ofte får stillet til nærvarme.

Kan du ikke finde svar på det du søger, er du altid velkommen til at skrive en mail til varmepumpe@sustainsolutions.dk eller kontakte din lokale varmeforsyning.


Er nærvarme noget for mig?

Nærvarme er et tilbud til dig, som ikke kan få fjernvarme, men ønsker miljøvenlig og pålidelig varme til en fast lav pris.

Det kan være, at du synes det er dyrt at investere i en varmepumpe eller, at du er træt af det gamle fyr og gerne vil have en løsning, hvor du ikke skal bekymre dig om at bestille olie og service fra tid til anden.

Hvorfor skal jeg vælge en varmepumpe på abonnement med nærvarme?

Med nærvarme får du en løsning, hvor vi sørger for alt det praktiske: Installation, drift og vedligehold. Du skal altså ikke længere bekymre dig om, at det hele kører som det skal – det ordner vi.

Du får stabil og miljøvenlig varme i dine stuer og varmt vand i dine haner fra den varmepumpe, vi sætter op hos dig i stedet for dit gamle fyr. Varmepumpen er en af de bedste på markedet, og i stedet for selv at investere i det dyre udstyr, er det os, der installerer og ejer varmepumpen.

Du betaler kun et begrænset beløb for opstart, et månedligt abonnement og herefter kun for den varme, vi leverer gennem varmepumpen

Hvordan fungerer nærvarme - varmepumpe på abonnement?

Som nærvarmekunde installerer vi en varmepumpe i dit hus i stedet for dit gamle fyr. Du indgår en aftale med din lokale varmeforsyning, og de sørger for at varmepumpen installeres hurtigt og effektivt – det tager typisk et par dage. Når varmepumpen er installeret, tager vi os af driften og alt det praktiske.

Parterne bag nærvarme ejer varmepumpen, og du betaler for den varme, du bruger til at opvarme dit hus og til varmt vand. Det er din lokale varmeforsyning, du betaler for varmen, og det er dem, der hjælper dig, hvis noget ikke kører helt som det skal.

Hvad skal jeg gøre, hvis der opstår problemer med varmen?

Oplever du problemer med varmen i din bolig eller det varme vand, skal du blot kontakte din lokale varmeforsyning, som vil hjælpe dig med at sikre, at varmepumpen kommer til at virke optimalt igen.

Abonnementet inkluderer også et årligt eftersyn, hvor hele installationen bliver tjekket igennem.

Er min bolig egnet til at blive opvarmet med en varmepumpe?

Bliver din bolig opvarmet med radiatorer eller gulvvarme, er din bolig en mulig kandidat til at blive opvarmet med en varmepumpe.

Inden vi installerer varmepumpen, vil vi dog undersøge om dine radiatorer eller/og gulvvarme er egnede til at opvarme din bolig ved hjælp af en varmepumpe. Det skyldes, at det varme vand, som varmepumpen sender rundt har en lavere temperatur end andre opvarmningsformer såsom olie og gas.


Varmepumpen

Hvilken varmepumpe får jeg igennem nærvarme?

Du får en Bosch luft-til-vand varmepumpe, som bruger energien i luften udenfor til at varme hele din bolig op. En luft-til-vand varmepumpe kører helt af sig selv, og den vil opvarme din bolig og sørge for varmt vand i hanerne på selv de koldeste vinterdage.

Varmepumpen fra Bosch opvarmer ikke bare din bolig, men du kan også glæde dig over, at den er med til at fuldende boligens indretning og skabe et harmonisk helhedsindtryk. Du får nemlig markedets første designer-varmeløsning.

 

Hvordan ved varmepumpen, hvor meget varme jeg har behov for?

Varmepumpen opvarmer din bolig med hjælp fra en temperaturføler, som justerer varmen i radiatorerne, så din bolig kan holdes varm hele året.

Økonomi

Hvem betaler for den el som varmepumpen bruger?

Varmepumper opvarmer din bolig med varmt vand ved at bruge el. Den el som varmepumpen bruger betaler vi.

Når vi installerer varmepumpen sætter vi også en elmåler op, som viser hvor meget el varmepumpen bruger.

Hvad betyder det, at jeg får en nedsat elafgift?

Er din bolig registeret som elopvarmet i BBR-registeret, får du nedsat elafgiften på dit elforbrug over 4000 kWh. Det betyder, at du i 2017 betaler 40,5 øre/kWh i elafgift i stedet for 91 øre/kWh på dit forbrug over 4000 kWh.

Hvordan registrerer jeg min bolig som elopvarmet?

Når du får installeret en varmepumpe skal du registrere din bolig som el-opvarmet i BBR-registeret, så du kan få nedsat din elafgift på dit forbrug over 4000 kWh.

Det gør du ved at kontakte dit elselskab, som sender en formular om ændring af opvarmningsform i BBR-registeret til dig. Herefter udfylder du formularen og sender den tilbage til elselskabet, hvorefter din bolig bliver registeret som el-opvarmet. Herefter vil du få reduceret din elafgift på dit strømforbrug over 4.000 kWh.

Hvordan skal jeg betale for mit varmeforbrug?

Du betaler for dit årlige forventede varmeforbrug ved én acontobetaling per kvartal. Ved udgangen af året vil vi lave årsopgørelse baseret på dit faktiske forbrug af varme.

Din lokale varmeforsyning kan hjælpe dig med at skabe et overblik over, hvordan acontobetalingerne vil være med nærvarme.

Hvad sker der, hvis jeg opsiger nærvarme?

Hvis du vælger at opsige dit nærvarme abonnement, så vil de dele, der blev leveret ved installationen blive demonteret og fjernet, så du kan installere den varmeløsning du ønsker i stedet for nærvarme.

Flytning

Hvad gør jeg, hvis jeg skal flytte?

Skal du flytte, skal du informere os senest 30 dage før ejerskiftet går igennem, så du kan blive afregnet for dit forbrug ind til udflytningsdatoen.

Den nye ejer har muligheden for at indgå en ny aftale om nærvarme og på den måde overtage abonnementet uden at skulle betale engangsbeløbet.


Sådan kommer du videre med nærvarme

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt din lokale varmeforsyning på telefon eller mail – så kan vi aftale tid til et besøg, hvor vi kan få en bedre fornemmelse dine behov. Bor du i Nordsjælland, skal du kontakte enten Norsfors eller Forsyning Helsingør.

Kontakt Norfors >

Kontakt Forsyning Helsingør >

Vi vil løbende udbrede konceptet på landsplan og du kan indtil da skrive dig op på vores liste, så holder vi dig opdateret om, hvornår vi kommer til dit område.

Har du specifikke spørgsmål omhandlende nærvarme modtages disse på mail varmepumpe@sustainsolutions.dk