LED teknologiens udvikling har gjort LED lyskilder til det oplagte valg ved energirenovering, da lyskvaliteten og farvegengivelsen er på højde med traditionelle lyskilder. Derudover er de økonomisk konkurrencedygtig med andre lyskilder, da de er energieffektive og har en lang levetid.

LED (Light Emitting Diodes) er lysdioder, der omdanner elektricitet til lys. De adskiller sig fra andre lyskilder ved at have en langt højere energieffektivitet i forhold til lysudbytte. Derudover har disse lyskilder en længere levetid end traditionelle lyskilder og indeholder ikke farlige stoffer såsom kviksølv.

LED belysning afgiver næsten ingen varme og derudover er lyskilderne robuste og tåler både kulde og viberationer.

Fordele ved LED belysning

  • Energieffektiv lyskilde
  • Lang levetid
  • Tænder øjeblikkeligt med fuld lysstyrke
  • God farvegengivelse
  • Mulighed for styring og dæmpning