SustainSolutions energioptimerer 76 lejligheder i det centrale Sønderborg. Fonden har nu lagt 12 mio. kr. til at energioptimere boliger Sønderborg. 

Bestyrelsesmedlem Preben B. Jensen (til venstre), bestyrelsesformand Bente Reib (i midten) og administrator og vicevært Marius Danielsen (til højre) ser frem til at blive en mere klimavenlig forening. Foto: SustainSolutions.

Sønderborg er en grøn foregangsby og snart kan flere borgere se frem til en bolig med et sundere indeklima, en mindre energiregning og miljøpåvirkning.

Ejerforeningen Ringparken i det centrale Sønderborg skal nemlig energioptimeres, hvilket kommer til at resultere i en besparelse på varmeregningen og et sundere indeklima. De 76 lejligheder skal isoleres fra kælder til kvist og så skal varmecentralen igennem en energivenlig forvandling. Renoveringen kommer til at skabe en CO2 besparelse på ca. 30 tons om året, hvilket svarer til udledningen fra 780 køreture mellem Sønderborg og København.

Bestyrelsesformand i Ringparken, Bente Reib, glæder sig over, at foreningen kommer til at bidrage til den grønne omstilling.

”Midlerne fra PKA’s energifond har gjort det muligt at handle på vores ønske om at blive en mere klimavenlig forening og få en bedre energimærkning.” fortæller bestyrelsesformand Bente Reib.

Det er ikke kun bygningerne, som står over for en bedre energimærkning. Beboerne kan nemlig også få et A+ stempel i karakterbogen, når de skal på skolebænken med ProjectZero. Her skal de lære om energiadfærd og hvordan man bedst muligt sparer på energien.

Projektleder hos Project Zero, Henrik Bielefeldt, mener der er grobund for, at pensionsmidlerne kan være med til skabe endnu flere energibesparelser i Sønderborg-området og han glæder sig til at se resultatet af projektet.

”Det er både rigtig spændende og vigtigt, at arbejde med beboernes adfærd når der energirenoveres. Det sikrer et bedre resultat for alle parter. Vi ved, at finansiering altid er en vigtig del ved energirenoveringer og derfor er det spændende at have en investor med, som PKA’s energifond, dert forstår at skabe fordele for både lejere og udlejere.” siger Henrik Bielefeldt.

500 klimavenlige boliger

PKA´s energifond har samlet været med til at energirenovere 500 boliger i tre store renoveringsprojekter i Sønderborg Andelsboligforening og Ejerforeningen Ringparken.

”Det er fantastisk at være med til at realisere grønne boliger i en by som Sønderborg, der med ProjectZero går forrest på klimaområdet både i forhold til lokalt engagement og konkret handling.” siger Christian Niepoort, CEO for PKA’s energifond.

Projekterne er skruet sammen således, at boligforeningerne får en fuld finansieret energirenovering, som bliver betalt tilbage med udbyttet fra energibesparelsen. På den måde kan en boligforening undgå huslejestigninger og ekstraudgifter i forbindelse med en energirenovering. Projekterne er en del af PKA’s investeringer i den grønne omstilling og bidrager samtidig til Sønderborg-områdets klimaambitioner.

”Den måde en energirenovering finansieres på, gennem energibesparelsen er en rigtig god metode der både sikrer beboer og udlejer en fordel. Vi ser det som en god metode til at skabe endnu mere grøn omstilling i Sønderborg-området. Så vi tror på, at vi kan finde flere projekter sammen i fremtiden.” udtaler Henrik Bielefeldt.

Energirenoveringen i Ringparken er gået i gang og forventes afsluttet ultimo september. Forløbet med beboerne forventes at gå i gang ultimo oktober 2018.

Yderligere information

Kommunikations- og pressekoordinator, SustainSolutions, Sophie Graabirk, 2238 8539, sgr@sustainsolutions.dk

Projektleder ProjectZero, Henrik Bielefeldt, 4243 9449, hb@projectzero.dk