En ny app fra virksomheden GenieBelt skal lette kommunikationen og styrke samarbejdet, når DGI-byen i det centrale København skal energirenoveres. CEO Christian Niepoort er positiv over for, at værktøjet kan bidrage til kvalitet, sikkerhed og besparelser i tid og økonomi.      

SustainSolutions og GenieBelt samarbejder for at styrke byggeprocessen og optimere kommunikationen under det ambitiøse renoveringsprojekt i DGI-byen. Foto: DGI-byen.

Elektrikere, tømrere, malere, murere, rådgivere og arkitekter. Jo flere der er involverede, jo sværere er det at overholde tidsplanen, når et hav af leverandører og entreprenørers arbejdsopgaver skal koordineres.

Appen skal kort fortalt hjælpe med at holde alle parter opdateret på tidsplanen. De involverede på byggepladsen kan hurtigt og effektiv rapportere fremdrift og indmelde problemer samt stille spørgsmål til dem på kontoret. På den måde møder ingen forgæves op og man sparer tid på administration, e-mails og opkald.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut, kan GenieBelt give projektbesparelser på helt op til 7 %.

”Vores kunder fortæller os, at de sparer tid og penge på deres projekter, fordi projektets parter hele tiden er opdateret mht. fremdriften på byggepladserne. Det letter kommunikationen og projektprocesserne og skaber fundamentet for langt mere produktivt og effektivt byggeri”, siger GenieBelts CEO Ulrik Branner.

Største projekt til dato 

Med en god portion erfaring i rollen som totalentreprenør kan SustainSolutions nemt nikke genkendende til adskillige projekter, hvor kommunikationen har kunnet forbedres.

”Det er svært at koordinere deadlines og arbejdspakker hos underleverandørerne og det fører ofte til en ineffektiv proces. At lette denne proces betyder besparelser i tid og i sidste ende penge.” siger Christian Niepoort, CEO hos SustainSolutions.

Løsningen vil spille en central rolle i SustainSolutions hidtil største energirenoveringsprojekt i DGI-byen. Projektet har en værdi på 38 mio. kr. og skal gøre DGI-byens faciliteter grønnere og mere effektive.

”Appen er aktivt i brug af alle parter i projektet. Jeg er sikker på, at den kommer til at hjælpe os med at levere til tiden.” siger Klaus Gadeberg, teknisk chef hos SustainSolutions.

Projektet er netop gået i gang og ventes færdigt i løbet af næste år.

Yderligere information

Kommunikationskoordinator, Sophie Graabirk, 2238 8539, sgr@sustainsolutions.dk

Om SustainSolutions

  • I 2015 investerede PKA 300 mio. kr. i energifonden SustainSolutions, som tilbyder fuldt finansierede energivenlige løsninger.
  • SustainSolutions energirenoverer beboelse, kontor-, produktions-, undervisnings- og sportsfaciliteter for virksomheder, almene organisationer, offentlige samt selvejende institutioner

Om Geniebelt

  • GenieBelt leverer software til styring af byggeprojekter i realtid. GenieBelt’s løsning anvendes på projekter af alle størrelser og forbedrer den måde, hvorpå projektets parter kommunikerer og organiserer sig.
  • Værktøjet anvendes nu på mere end 20.000 projekter i 30+ lande. Besøg geniebelt.dk for mere information.