Ejerforeningen Ringparken i Sønderborg er gået fra energimærke E til C ved at isolere og opgradere foreningens varmeinstallationer.

Ejerforeningen Ringparken, som består af 76 lejligheder, er blevet energioptimeret. Foreningen er blevet isoleret fra kælder til kvist og så har varmecentralen været igennem en energivenlig forvandling.

Varmeveksleren er bl.a. blevet renoveret, så den er mere effektiv og bedre udnytter fjernvarmen. Der er samtidig blevet implementeret et varmestyringsanlæg, som sørger for, at der bliver brugt mindre energi til at opvarme boligerne. Der er også blevet installeret ventiler, som sørger for, at varmen bliver fordelt bedre i forhold til lejlighedernes størrelse.

De energivenlige tiltag har medført, at foreningen er gået fra energimærke E til energimærke C. SustainSolutions har været totalentreprenør på projektet og har også stået for finansieringen.


”Midlerne fra PKA’s energifond har gjort det muligt at handle på vores ønske om at blive en mere klimavenlig forening og få en bedre energimærkning.”

– Bente Reib, bestyrelsesformand, Ejerforeningen Ringparken

Bestyrelsesmedlem Preben B. Jensen (til venstre), bestyrelsesformand Bente Reib (i midten) og administrator og vicevært Marius Danielsen (til højre) er glade for at være blevet en mere klimavenlig forening. Foto: SustainSolutions.



1.100.000 kr. alt inklusiv

Tilbagebetaling 10 år 

Garanterede besparelser

Forventet årlig besparelse: 200.000 kWh 

Det svarer til det årlige varmeforbrug i 10 parcelhuse 

Forventet årlig CO2 besparelse: 30 tons

Det svarer til udledningen fra en bil, der kører fra København til Sønderborg 780 gange.


Kontakt SustainSolutions i dag og kom et skridt nærmere på energibesparelser, et sundere indeklima og en grøn profil.

Ring på +45 72 20 08 66 eller send en mail til info@sustainsolutions.dk

Læs mere her >