Af Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør for Synergi, og Christian Niepoort, direktør for SustainSolutions, PKA’s energifond

En ny klimafond med 1 mia. kr. skal sætte skub i de danske klimaambitioner. Vi skal have meget mere vedvarende energi i energisystemet, elektrificere varme- og transportsektorerne, og ikke mindst skal vi have sat skub i energieffektiviseringerne. Det kræver politisk lederskab, men det kræver også massive investeringer. Og dem vil PKA’s energifond, SustainSolutions, være med til at etablere.

Danmark er en grøn vindernation, når det kommer til vindenergi, men vi halter efter, når det kommer til at energiforbedre vores boliger og industri. Det gør vi på trods af, at vi bruger 40 pct. af energien i bygninger. Mere end 200.000 bygninger har energimærke F eller lavere, og flere analyser slår fast, at energieffektivisering er et af de mest rentable redskaber mod et grønnere klima.

Danmark har stadig muligheden for at erobre den internationale førertrøje inden for energieffektivisering. Den grønne business case er lysende klar. Så klar, at SustainSolutions er i gang med at stifte en ny fond på 1 mia. kr. – bl.a. på grund af de energieffektive løsninger, som flere af landets største virksomheder er førende inden for – eksempelvis Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux. Samlet set bidrager virksomhederne i høj grad til dansk eksport og danske arbejdspladser.

Men skal Danmark blive ved med at være førende inden for energieffektivitet, kræver det, at vi tager vores egen medicin og får sat nationale mål for energieffektivitet, ligesom vores nabolande i Tyskland og Sverige har gjort det. Eksportsucces har typisk udgangspunkt i et avanceret og krævende hjemmemarked, hvor konkurrencedygtige løsninger fremelskes. Og der er stor global efterspørgsel på energieffektive løsninger i disse år.

Det Internationale Energiagentur vurderer, at de globale årlige investeringer i energieffektive løsninger vil stige med 5.000 milliarder kroner i 2040 som følge af Paris-aftalen. Danmark har derfor et enormt grønt vækstpotentiale og kan potentielt skabe op til 95.000 nye grønne fuldtidsjob. Alt det risikerer vi at tabe på gulvet, hvis vi ikke sætter højere ambitioner og investerer i energieffektivitet herhjemme.

Det er muligt at lave rentable renoveringer, som skærer en væsentlig del af energiforbruget. Det viser de erfaringer, vi har gjort os på baggrund af PKA’s energifond, som snart har investeret 300 mio. kr. i energiforbedringer af alt fra almene boligforeninger, skoler til zoologiske haver.

Der er med andre ord et kæmpe investeringspotentiale på et trecifret milliardbeløb i den danske bygningsmasse, som kan betale sig selv hjem med energibesparelser inden for 12 år.

Tag eksempelvis Hjemly Fri- og Idrætsefterskole på Fyn. De har nedsat deres energiforbrug med, hvad der svarer til strømforbruget i 40 parcelhuse årligt, og så bruger de besparelsen til at betale investeringen tilbage på 12 år. Skolen er blevet grønnere og har fået ny teknologi, som de bruger til at undervise eleverne i grøn energi. Projektet giver samtidig et fornuftigt afkast til pensionsmedlemmerne i PKA. Det er et win-win-projekt for alle parter, og dem finder vi mange af rundt om i landet.

Kan vi ikke bare udbygge vedvarende energi – vi er jo knalddygtige til vind? Nej, for som Klimarådet har slået fast, går den grønne omstilling alt for langsomt. Vi er nødt til at gå på to ben og både udbygge den vedvarende energi og energieffektivisere for at nå i mål. Ellers overinvesterer vi massivt i vedvarende energi med alt for høje samfundsøkonomiske omkostninger til følge. I 2017 bestod 35 pct. af Danmarks energiforbrug af vedvarende energi. Der er lang vej, til energien i stikkontakterne er 100 pct. grøn. Jo mindre energi vi bruger, jo mindre vedvarende energi skal vi udbygge – og jo billigere er det for danskerne, og jo kortere vej er der til, at al strømmen i kontakten er grøn. Og det er væsentligt i en tid, hvor energiforbruget er stigende.

Vi skal i branchen arbejde på at få de gode historier ud, men det er også vigtigt, at både politikere, investorer og borgere holder tungen lige i munden og rent faktisk ser på, hvilke tiltag der har den største samfundsøkonomiske effekt.

Kronikken er bragt i Ingeniøren 26. juni 2019 >